Tæt på

Tilbage

Ny assurandør i Skive og omegn

04-02-2020

Henrik Lindebjerg er netop begyndt som assurandør hos Vestjylland Forsikring.

Henrik Lindebjerg er netop begyndt som assurandør hos Vestjylland Forsikring – og han ser frem til at komme på besøg hos vestjyderne.

Efter seks år i spidsen for udviklingen af handelslivet i Skive, har den 46-årige Henrik Lindbjerg fra Nr. Søby skiftet karrierespor for at blive Vestjylland Forsikrings nye assurandør for Skive og omegn.  Som sit dækningsområde får han Skive, Salling, Fjends, Fur, Højslev, Stoholm og Vinderup. Samtidig går assurandør Ole Stride på pension 31. marts, efter 33 år som assurandør hos Vestjylland Forsikring.

Sætter pris på kerneværdier

Som tidligere underviser på handelsskolen i it for unge autister og senere handelschef er Henrik Lindbjerg vant til en tæt personlig kontakt på jobbet, så derfor glæder det ham, at han i det nye job som assurandør skal snakke med mange og få en tæt kontakt til Vestjylland Forsikrings kunder.

- Jeg elsker at møde nye mennesker og snakke med dem, så Vestjylland Forsikrings kerneværdier med den tætte kundekontakt, troværdighed og tryghed passer fint med den måde, jeg godt kan lide at arbejde på.

Samtidig støtter Vestjylland Forsikring op lokalt gennem sponsorater i idrætsforeninger og andre foreninger, ligesom forsikringsselskabet yderligere understøtter lokalsamfundet ved at lade kunderne selv vælge håndværkere i skadessituationen.

Det er med til at skabe lokal sammenhængskraft og udvikling, og det er netop nogle af de værdier, som min familie og jeg selv sætter pris på i det lokalsamfund, hvor vi bor, siger Henrik Lindbjerg, der ser frem til at skabe nye kontakter og kunder for Vestjylland Forsikring og i samarbejde med dem finde frem til forsikringsløsninger, der passer til den enkelte kundes behov.

På skolebænken

For at være klædt bedst muligt på til sit nye job, har han været gennem intensiv uddannelse internt hos Vestjylland Forsikring i Videbæk, og siden har han været på skolebænken på Forsikringsakademiet for at blive eksamineret assurandør.

Salg af privatforsikringer

- Mit primære arbejdsområde bliver salg af privatforsikringer med udgangspunkt fra mit hjemmekontor i Nr. Søby. Herfra er der ikke langt til kunderne, hverken over telefonen eller et møde ansigt til ansigt.

Du finder kontakt detaljer på Henrik Lindbjerg her.