Gode råd til forsikring af dig og din familie.Vi har samlet en række gode råd til dig med små børn, store børn og delebørn.
Små og store ulykker
Ulykker kan være mange ting. Det kan være alt fra en brækket arm i skolegården til en alvorlig ulykke på cykel i trafikken.
Med en børneulykkeforsikring hos Vestjylland Forsikring er der dækning af tandskader og brilleskader, og der er også dækning, hvis barnet får varige mén efter en ulykke.
Hvis dit barn har en ulykkesforsikring, kan du også tilvælge strakserstatning, som udbetaler et engangsbeløb på 12.000 kr., hvis dit barn fx. brækker et ben eller får revet et ledbånd over i knæet. Her kan du læse mere om strakserstatning og betingelserne for udbetalingen.
Prioritér hinanden ved sygdom
Det kan virke uretfærdigt, men alligevel sker det, at børn bliver ramt af en kritisk sygdom. Når det alligevel rammer en familie, handler det om at være der for hinanden. Mange oplever, at det som forældre kan være svært at finde det ekstra overskud, som skal til med et sygt barn, fuldtidsjob og måske raske søskende, som ikke må føle sig overset.
Hos Vestjylland Forsikring vil vi gerne hjælpe hele familien. Med en børnesygeforsikring får dit barn en udbetaling ved udvalgte kritiske sygdomme. Det betyder, at I skal bekymre jer knap så meget om økonomi og i stedet bruge kræfter på familien og dit barn.
Skade på andres ting
Som forælder kan du komme til at stå i en situation, hvor dit barn har forvoldt skade på andres ting. Det kan både være i den alder, hvor alle skabe og reoler skal tømmes – også for glasvaser og porcelænsfigurer.
Med en ansvarsforsikring er hele husstanden dækket. Det gælder både voksne og børn. Så skal du ikke bekymre dig om erstatning for ødelagte ejendele, hvis du er erstatningsansvarlig. Det samme gælder, hvis der er tale om personskade.
Hvem erstatter skolens iPad?
Har du børn i skolealderen? Så har du sikkert også mødt behovet for elektronik i undervisningen. I dag stiller skolerne ofte iPads og lignende elektronisk udstyr til rådighed. Men hvad nu, hvis dit barn kommer til at ødelægge det?
Her gælder de helt almindelige regler for erstatningsansvar. Det vil sige, at eleven, altså dit barn, ikke kan gøres ansvarlig, hvis skolens udstyr går i stykker ved et uheld. Det er naturligvis en anden sag, hvis eleven har været direkte skyld i skaden.
Hos Vestjylland Forsikring har vi et ønske om, at alle kommer hurtigt videre efter en skade. Derfor har vi valgt at erstatte skolens elektroniske udstyr i begge situationer.
Hvis dit barn til gengæld har sin egen computer eller iPad med i skole, er ansvaret jeres eget. Sammen med en ansvarsforsikring følger en indboforsikring, der dækker iPads på samme måde som jeres øvrige indbo.
Fra barn til voksen
Når de små er blevet store nok til at flytte hjemmefra, behøver du ikke slippe dem helt – i hvert fald ikke forsikringsmæssigt.
Dit udeboende barn er dækket af familiens indboforsikring frem til sin 21 års-fødselsdag, hvis barnet bor alene. Herefter kan dit barn vælge en ungdomsforsikring, som matcher de forsikringsbehov unge har.
Når du tager børnene med på ferie
Når du rejser til udlandet med børn, er de som standard dækket af forældrenes årsrejseforsikring.
Har du delebørn, skal du være opmærksom. Undersøg på forhånd, hvordan dine børn er dækket med din eller den anden forælders rejseforsikring. Reglerne kan variere fra selskab til selskab – og der er ingen grund til at købe en ekstra rejseforsikring til børnene, bare fordi du er i tvivl.
Hos Vestjylland Forsikring er delebørn under 21 år, der bor hos den anden forælder, dækket af forsikringen, når de rejser i udlandet sammen med forsikrede.
Også sikret ved farlig sport
Nogen er vilde med fodbold, andre med svømning og for den tredje er det ridning, der hitter. Vores børn har mange forskellige fritidsinteresser.
Dyrker dit barn kampsport, motocross eller andet, der kategoriseres som farlig sport? Så skal du lige tage et ekstra kig i jeres forsikringspapirer. Hos Vestjylland Forsikring dækker vi allerede som standard nogle former for farlig sport med en ulykkesforsikring.
Når dine børn får kørekort
Hos Vestjylland Forsikring kan dine børn optjene anciennitet gennem din bilforsikring - uanset om de bor ude eller hjemme hos dig.
Så hvis dit barn er en ung bilist i alderen 17-25 år, er der en unik mulighed for at optjene anciennitet for hvert skadefrit år, dit barn har haft et gyldigt kørekort.
Efter blot tre års skadefri kørsel kan dit barn opnå status som elitebilist allerede som 21-årig. Det eneste krav er blot, at du som forælder har dine forsikringer samlet hos Vestjylland Forsikring.
Hvis der opstår tvivl
Når det kommer til at passe godt på dine børn og vælge de rigtige forsikringer, kan der hurtigt opstå tvivl. Derfor er vores vigtigste råd at spørge om hjælp.
Vi sidder altid klar ved telefonen til at svare på dine spørgsmål. For hvad dækker din forsikring egentlig? Er du over- eller underforsikret? Har hverdagen ændret sig uden, at forsikringerne er fulgt med?
Ring til os på 96 94 96 94 eller send en os en besked. Så finder vi den rigtige løsning til dig sammen.
Book opringning eller møde
Har du et spørgsmål, så ringer vi dig gerne op. Send os blot en besked
Kontakt til assurandør
Vi er en del af dit nærområde. Find din lokale assurandør og bestil et møde.
Medarbejdere
Vi er flere end 100 medarbejdere, som arbejder for at skabe mere tryghed for dig.
Besøg os
Vestjylland Forsikring
Bredgade 17-21 6920 Videbæk
Åbningstider
Mandag: 8.15 - 17.00
Tirsdag-torsdag: 8.15 - 16.00
Fredag: 8.15 - 15.00
Ring eller skriv til os
Telefon: 96 94 96 94 Mail: vestjylland@vestjylland.dk