Få hurtig og kompetent hjælp med en sundhedsforsikring
Med en privat sundhedsforsikring kan du få hurtig diagnose og behandling, hvis helbredet holder dig væk fra arbejde eller aktiviteter, du holder af.
Derfor tilbyder vi en sundhedsforsikring i samarbejde med Gjensidige.
Den giver dig dækning af både udredning, undersøgelse, behandling og operation af dækningsberettiget skade/sygdom/lidelse hos speciallæge eller professionel behandler.
Målet er, at du skal undgå lange ventelister, begrænse dine udgifter og vigtigst af alt - få dig hurtigt på benene igen.
Du kan også vælge en sundhedsforsikring til børn.
Særlige fordele ved sundhedsforsikringen
Behandlingsgaranti
Hvis du får en henvisning til speciallæge af din praktiserende læge, og skaden er dækningsberettiget, igangsættes undersøgelse eller behandling i Gjensidiges kvalitetssikrede behandlernetværk inden for 10 hverdage, fra Gjensidige har godkendt skaden.
Ingen helbredsoplysninger
Du skal ikke afgive helbredsoplysninger, når du bestiller forsikringen.
Behandlinger og vejledning
Sundhedsforsikringen giver adgang til behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, osteopat og psykolog. Der er også mulighed for diætistvejledning, fodterapi, misbrugsbehandling, andre behandlingsformer og telefonisk rådgivning.
Kosmetiske operationer
Sundhedsforsikringen tilbyder rabatordning til kosmetiske operationer.

Ægtefælle, samlever og børn
Medforsikret ægtefælle eller samlever
Når du har en sundhedsforsikring, kan du tegne en tilsvarende forsikring for din ægtefælle/samlever, hvis han eller hun er under 60 år, og I har samme folkeregisteradresse.
Også til børn
Når du har en sundhedsforsikring, kan du tegne en særskilt sundhedsforsikring til dine børn under 24 år. Hvert barn skal have sin egen sundhedsforsikring.

Karensperiode
Vær opmærksom på, at der er seks måneders karensperiode på allerede eksisterende sygdomme, skader og lidelser.
Sundhedsforsikring til ansatte
En god sundhedsforsikring er en investering i dine medarbejdere.
Det giver færre sygedage, hvilket er til gavn for både kollegaer og bundlinje.
Læs mere om vores erhvervsforsikring

Mest stillede spørgsmål
Hvad dækker den private sundhedsforsikring?
Sundhedsforsikringen dækker typisk undersøgelser og behandling af sygdom, skade eller lidelse, hvis din helbredstilstand er svækket.
Det er en forudsætning, at det bliver vurderet, at behandlingen kan kurere eller bedre sygdommen, skaden eller lidelsen væsentligt.
Hvordan gør jeg brug af min sundhedsforsikring?
Hvis du har brug for sundhedsforsikringen, skal du anmelde skaden hos vores samarbejdspartner Gjensidige. Du kan også ringe til Gjensidige på 88 18 67 20.
Kan jeg få vejledning hos en diætist?
Ja, hvis det er en lægefaglig vurdering, at din ernæringstilstand udgør en helbredsmæssig risiko, har du mulighed for at få dækket rimelig og nødvendig vejledning hos en autoriseret diætist.
Kan jeg få råd om trivsel og livsstil?
Ja, du kan benytte dig af telefonisk rådgivning på områderne trivsel og livsstil. Sundhedsforsikringen tilbyder fx værktøjer til håndtering af stress eller værktøjer til at ændre kost- og motionsvaner.
Kan jeg få rådgivning?
Ja, uanset om din skade eller sygdom er dækket af sundhedsforsikringen, har du adgang til rådgivning.
Med det såkaldte sundhedskompas kan en personlig sundhedsrådgiver vejlede og rådgive om sundhed og helbred i forbindelse med forestående og/eller igangværende behandlingsforløb i sundhedsvæsenet.
Vejledning og rådgivning kan omhandle: Forebyggelse, undersøgelse og behandling, ventetidsgarantier, klage og erstatning.
Dækker sundhedsforsikringen behandling af misbrug?
Ja, sundhedsforsikringen dækker ét forløb med behandling for ludomani (pengespil). Du kan få dækket behandlingen, hvis du er diagnosticeret med ludomani.
På samme måde dækker sundhedsforsikringen ét forløb med behandling af misbrug. Du kan få behandling for misbrug af alkohol, rusmidler og medicin.
Dækker sundhedsforsikringen psykiske diagnoser?
Ja, din sundhedsforsikring dækker udredning og behandling af de mest almindelige psykiske lidelser eller tilstande som stress, let til moderat depression, tilstande med lettere angst, ukomplicerede tilstande med sorg, tilpasningsreaktioner og belastningsreaktioner.
Psykiske lidelser eller tilstande, som efter forsikringsselskabets vurdering kræver særlige, faglige kompetencer, kompleks udredning/behandling, eller som hører under offentlige pakkeforløb, er ikke dækket.
Sundhedsforsikringen dækker fx ikke udredning af
- ADHD, ADD eller undertyper og forstyrrelser inden for autismespektret
- OCD eller OCD- lignende tilstande
- Skizofreni
- Demens
- PTSD
- Svær depression









