Du bør tjekke dit HFI-relæ, HPFI-relæ, eller RCD-relæ (også kaldet fejlstrømsrelæ) mindst 2 gange om året.
Tjek dit fejlstrømsrelæ to gange om året. Fx når vi skifter fra sommertid til vintertid – og omvendt. Vi har lavet en kort video, der viser, hvor nemt det er.
Den hyppigste årsag til brand i private hjem relaterer sig til el-installationer og el- artikler. Det viser tal fra Beredskabsstyrelsen.
Det har derfor stor betydning, at fejlstrømsrelæet i husets eltavle virker korrekt. Relæet slår nemlig fra, hvis der opstår en fejl i husets elektriske system. Virker relæet ikke, vil systemet derimod ikke ”opdage” fejlen, som kan forårsage brand.
Det er naturligvis også vigtigt, at ledninger, elinstallationer og -apparater ikke er defekte.
Hvornår har du sidst tjekket om dit fejlstrømsrelæ virker?
Mange glemmer, at relæet kan gå i stykker, og det øger risikoen for, at der opstår brand.
Husk derfor at tjekke om relæet virker to gange om året. Fx når vi skifter mellem sommer- og vintertid. Hvis relæet ikke virker, skal du have fat på en el-installatør.
Hvordan tjekker man sit HFI, RCD, eller HPFI-relæ?
I denne video viser vores erfarne elinstallatør Morten, hvordan du nemt tjekker dit HFI-relæ, HPFI-relæ, eller RCD-relæ, også kaldet fejlstrømsrelæ:
Fiks boks forebygger el-skader i tordenvejr
Ud over relæet kan man også forebygge brand- og el-skader i forbindelse med lyn- og tordenvejr med en såkaldt transientbeskytter.
Transientbeskyttelse består af en lille boks (ca. 4 x 8 cm), som monteres i forbindelse med husets eltavle. Boksen registrerer overspænding og leder den ned i jorden, så overspændingen ikke når videre ind i huset og ødelægger installationer, hvidevarer, tv, pc eller andre elektriske apparater.
Lynnedslag behøver ikke ramme dit hus for at gøre skade. Også lynnedslag i nærheden kan forårsage, at strømmen kommer ind i huset med alt for høj spænding.
Via Vestjylland Forsikring får du en transientbeskytter til en særlig pris på kun 2.387,50 kr. inkl. kørsel og installation.
Se mere på forebyg el-skader.
Book opringning eller møde
Har du et spørgsmål, så ringer vi dig gerne op. Send os blot en besked
Kontakt til assurandør
Vi er en del af dit nærområde. Find din lokale assurandør og bestil et møde.
Medarbejdere
Vi er flere end 100 medarbejdere, som arbejder for at skabe mere tryghed for dig.
Besøg os
Vestjylland Forsikring
Bredgade 17-21 6920 Videbæk
Åbningstider
Mandag: 8.15 - 17.00
Tirsdag-torsdag: 8.15 - 16.00
Fredag: 8.15 - 15.00
Ring eller skriv til os
Telefon: 96 94 96 94 Mail: vestjylland@vestjylland.dk