Jeg er assurandør ved Vestjylland Forsikring og dækker lokalområdet her ved Tjørring, Sunds og Ilskov. Jeg kører også i Herning-området, Hammerum, Gjellerup og Lind.
Jeg bor selv i Tjørring med både Fulgsang Sø og et kommende storsygehus lige i baghaven. Derudover er der jo FC Midtjylland. Her nyder jeg at komme ud og følge vores lokale helte.
Det, jeg især godt kan lide ved jobbet hos Vestjylland Forsikring, er at komme ud og besøge kunderne på deres hjemmebane. Her elsker jeg at komme tættere på kunderne og forstå deres behov.
Noget andet, jeg specielt godt kan lide ved Vestjylland Forsikring, er, at vi er meget lokalt forankret. Det gør jo, at jeg render ind i kunderne til daglig. Enten i idrætsforeningerne eller ovre i børnehaven. Jeg ser det som en kæmpe fordel, at de også møder os i vores hverdag.