Prisen på en bilforsikring til elbil afhænger af flere ting – blandt andet:
- bilens mærke og model
- bilens alder og nyværdi
- hvor langt du kører om året
- hvilke dækninger du vælger
Din alder har også betydning for prisen på bilforsikring. Vores erfaring og vores data viser nemlig, at modne bilister har færre skader end yngre bilister.
Derfor er prisen på forsikringen væsentlig højere for yngre bilister end for dem, der har længere erfaring.
Prisen er også påvirket af, om du har haft skader. Vi anvender skadeoplysninger og skadeattester fra tidligere forsikringsselskaber, når vi fastsætter pris og betingelser for forsikringen.
Priseksempel på elbilforsikring
Det er svært at give én fast pris på en bilforsikring til elbil, fordi prisen afhænger af både bilen, dig som fører og de dækninger, du vælger. Derfor har vi lavet et eksempel, så du kan få en idé om prisniveauet.
Hvis du fx har en ny VW ID4 EL Life, 170 HK fra 2026, kan en ansvars- og kaskoforsikring koste fra 4.131 kr. om året. Tilvælger du både friskade, parkeringsskade, udvidet glas og autohjælp er den samlede pris på 5.601.
I dette eksempel har vi taget udgangspunkt i, at du:
- er 40 år
- bor i Videbæk
- kører under 20.000 km om året
- har 0 kr. i selvrisiko ved ansvarsskader, 3.853 kr. ved kaskoskader og 1.800 kr. ved udvidet glas-, parkerings- og friskader
- har kørt skadefri i 3 år
- har hus- og indboforsikring hos os
- betaler årligt
Udover ansvar- og kaskoforsikring kan du vælge ekstra dækninger, hvis du vil have en løsning, der passer bedre til din hverdag med elbil. I dette eksempel kan du blandt andet tilvælge:
Friskadedækning til 340 kr.
Med friskadedækning slipper du for selvrisiko ved blandt andet brand, tyveri, nedstyrtende genstande, seriehærværk og ved påkørsel af dyr.
Parkeringsskade til 389 kr.
Med dækning for parkeringsskade skal du betale en mindre selvrisiko, hvis din bil bliver beskadiget af en ukendt skadevolder, mens den holder parkeret
Udvidet glas til 578 kr.
Med glasdækning får du en lavere selvrisiko ved skader på dele af bilens glas.
Autohjælp til 163 kr.
Autohjælp kan være en god ekstra tryghed i hverdagen. Autohjælp kan også assistere, hvis bilen løber tør for strøm. Her kan du læse mere om autohjælp.
Beregn pris på bilforsikring til elbil
Beregn selv grundprisen: I løbet af 30 sekunder kan du selv beregne prisen på vores prisberegner.
Hvad er med i prisen hos os?
Det hører også med til vurderingen af prisen, hvad der i øvrigt er inkluderet i den.
Anhængertræk er medforsikret på ansvarsforsikringen.
Redningshjælp i udlandet: Kaskoforsikringen dækker også redningshjælp i udlandet, fx ved uheld, punktering eller nedbrud.
Læs mere om forsikring af din elbil her: Elbilforsikring
Priserne er beregnet juni 2026.
Mest stillede spørgsmål
Dækker bilforsikringen ved solouheld?
Ja, hvis du har kaskoforsikring.
Kan jeg tilpasse min bilforsikring?
Ja, bilforsikringen kan i de fleste tilfælde sammensættes med relevante tilvalg.
Dækker bilforsikring skader på min egen bil?
Skader på din egen bil er dækket, hvis du har en kaskoforsikring. Ansvarsforsikringen dækker kun skader, du påfører andre.
Dækker bilforsikring, hvis jeg rammer et dyr?
Ja, påkørsel af dyr er som udgangspunkt dækket af kaskoforsikringen.
Hvad dækker bilforsikring ved hærværk?
Hærværk mod bilen er typisk dækket, hvis du har en kaskoforsikring.
Er glasskader dækket af bilforsikring?
Glasskader er som regel dækket af kaskoforsikringen, og nogle vælger en udvidet glasskadedækning med en lavere selvrisiko for ekstra tryghed.
Dækker bilforsikring, hvis bilen bliver stjålet?
Ja, tyveri af bilen er dækket, hvis du har kaskoforsikring.
Dækker bilforsikring skader forårsaget af vejret?
Skader som følge af fx storm og hagl er dækket af forsikringen.
Kan jeg få autohjælp med min bilforsikring?
Autohjælp er et tilvalg, som kan tilføjes bilforsikringen, hvis du ønsker hjælp ved driftstop eller uheld.
Dækker bilforsikring personskade på føreren?
Tilvælger du førerpladsdækning, kan du få økonomisk hjælp, hvis du som fører kommer til skade ved et uheld, hvor der ikke er andre, som har pligt til at betale erstatning til dig.
Kan jeg tilpasse min bilforsikring efter behov?
Ja, bilforsikringer kan sammensættes med forskellige tilvalgsdækninger, så de passer til din bil og dit kørselsbehov.