Kunder, økonomi, hjemmeside, udstyr, lokaler, regnskab og alt det praktiske. Midt i det hele kan forsikring nemt blive noget, hvor du tænker: “Det kigger jeg på senere.”
Men det er en god idé at få styr på forsikringerne fra start, fordi din virksomhed hurtigt kan blive sårbar, hvis noget går galt.
Her får du et enkelt overblik over, hvad du bør tænke over som ny selvstændig.
Hvorfor er forsikring vigtig som selvstændig?
Som selvstændig har du ofte selv ansvaret, hvis der sker noget i virksomheden.
Det kan være, hvis dit udstyr bliver stjålet, en kunde får en skade, du laver fejl i dit arbejde, eller virksomheden ikke kan køre som normalt efter en skade.
Forsikring handler derfor ikke kun om regler og papirer. Det handler om at beskytte det, du er ved at bygge op.
Så ved du, hvad du kan regne med, hvis der sker en skade.
Få overblik over din virksomheds behov
Private forsikringer er beregnet til private forhold. Derfor er det en god idé at få overblik over, hvordan du og din virksomhed skal være forsikret som erhvervsdrivende.
Det afhænger blandt andet af, hvad du laver, hvor du arbejder, om du har udstyr, varer, kunder, lokaler, køretøjer eller ansatte.
Hvilken type virksomhed driver du?
Forsikringsbehov afhænger meget af, hvad du laver.
En håndværker har typisk andre behov end en konsulent. En frisør har andre risici end en webshop. Og en butik har andre ting at tage højde for end en enkeltmandsvirksomhed, der arbejder fra en computer.
Tænk fx over:
- Arbejder du med rådgivning?
- Arbejder du fysisk ude hos kunder?
- Har du værktøj, maskiner eller udstyr?
- Har du varer på lager?
- Har du kunder i dine lokaler?
- Har du ansatte?
- Har virksomheden bil, varevogn eller andre køretøjer?
Det er ikke sikkert, du har brug for mange forsikringer. Men du bør have dem, der passer til netop din virksomhed.
Du har fx mulighed for at vælge:
- Erhvervsforsikring kan dække virksomhedens løsøre, fx inventar, varer, værktøj og udstyr
- Driftstab kan tilvælges til erhvervsforsikringen
- IT-/svagstrømsdækning kan tilvælges til erhvervsforsikringen, fx hvis du har dyrt IT-udstyr
- Erhvervsretshjælp kan tilvælges til erhvervsforsikringen
- Erhvervsansvarsforsikring er en selvstændig forsikring
- Produktansvar kan tilvælges til erhvervsansvarsforsikringen
- Arbejdsskadeforsikring er en selvstændig forsikring og lovpligtig, hvis du har ansatte
- Forsikring af varevogne/køretøjer er en selvstændig forsikring
Start med de største risici
Når du er ny selvstændig, behøver du ikke starte med at kende alle forsikringstyper.
Start i stedet med at spørge dig selv: Hvad vil ramme min virksomhed hårdest?
Det kan fx være:
- Hvis mit udstyr bliver stjålet
- Hvis jeg laver skade hos en kunde
- Hvis jeg bliver gjort ansvarlig for en fejl
- Hvis mine varer går tabt
- Hvis mine lokaler får vandskade eller brand
- Hvis jeg ikke kan arbejde i en periode
- Hvis en medarbejder kommer til skade
Når du ved, hvad der vil gøre mest ondt, bliver det nemmere at tale om forsikring.
Har du udstyr, varer eller værktøj?
Mange selvstændige er afhængige af udstyr.
Det kan være computer, kamera, værktøj, maskiner, behandlingsudstyr, varer, inventar eller materialer. Hvis det forsvinder eller bliver ødelagt, kan det hurtigt stoppe arbejdet.
Derfor bør du overveje:
- Hvad ejer virksomheden?
- Hvad koster det at erstatte?
- Hvor opbevares det?
- Tager du udstyr, værktøj eller materialer med ud til kunder?
- Har virksomheden værktøj, materialer eller varer, der transporteres eller opbevares uden for virksomhedens faste adresse?
- Har du lager eller varer hjemme?
Det er en god idé at have en opdateret liste over det vigtigste udstyr og gemme kvitteringer, hvis du får brug for dem senere.
Har du kunder, ansvar eller rådgivning?
Hvis du arbejder for kunder, kan der også være ansvar at tage højde for.
Det kan være, hvis du kommer til at ødelægge noget hos en kunde, hvis en kunde falder i dine lokaler, eller hvis en fejl i dit arbejde får økonomiske konsekvenser.
Det er meget forskelligt fra branche til branche, hvad der er relevant.
Her kan det for eksempel være relevant at tale om ansvarsforsikring, produktansvar eller retshjælp, afhængigt af hvad din virksomhed laver.
Derfor bør du tale med en rådgiver om, hvordan din virksomhed arbejder, og hvilke situationer du kan komme ud for.
Har du ansatte – eller skal du selv være dækket ved arbejdsulykker?
Hvis du får ansatte, ændrer dit ansvar sig. Og hvis du driver virksomhed alene, kan selskabsformen have betydning for, hvordan du selv er stillet ved en arbejdsulykke.
Har du ansatte i virksomheden, har du ifølge loven om arbejdsskade pligt til at have en arbejdsskadeforsikring. Den skal sikre dine ansatte, hvis de kommer til skade i forbindelse med arbejdet.
Driver du enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, er du som indehaver ikke automatisk omfattet af virksomhedens lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Her kan en frivillig arbejdsulykkesforsikring være relevant, hvis du selv vil være omfattet efter arbejdsskadesikringsloven.
Er du i tvivl, er det en god idé at få rådgivning, så du ikke tror, du er dækket, hvis du ikke er det.
Det kan også være relevant at se på sundhedsforsikring og andre medarbejderrelaterede dækninger, hvis det passer til virksomheden og medarbejdernes behov.
Gode råd til nye selvstændige
Når du starter virksomhed, bør du:
- Få overblik over, hvad virksomheden ejer
- Overveje hvad der vil ramme virksomheden hårdest
- Gemme kvitteringer på udstyr og varer
- Tale med en rådgiver, så du får over blik og relevante forsikringer
- Gennemgå forsikringerne igen, når virksomheden ændrer sig
Det vigtigste er ikke at have flest mulige forsikringer. Det vigtigste er at have de rigtige.
Forsikringen skal passe til din virksomhed
Som selvstændig ændrer tingene sig ofte hurtigt.
Du får nye kunder, køber nyt udstyr, flytter i lokaler, ansætter medarbejdere eller ændrer måden, du arbejder på. Derfor bør dine forsikringer følge med.
Tag gerne en snak med os om, hvordan din hverdag ser ud: hvad du arbejder med, hvor du arbejder, og hvad der vil påvirke virksomheden mest, hvis noget går galt.
Hos Vestjylland Forsikring hjælper vi dig gerne med at få overblik over de erhvervsforsikringer, der passer til din virksomhed, dit arbejde og dine behov – uden at du bliver overforsikret.
Mest stillede spørgsmål
Hvilke forsikringer skal man have som selvstændig?
Det afhænger af din virksomhed. Hos Vestjylland Forsikring kan forsikring af din virksomhed blandt andet omfatte løsøre, driftstab, ansvarsforsikring, retshjælp, arbejdsskadeforsikring, sundhedsforsikring og forsikring af virksomhedens køretøjer. Det rigtige valg afhænger af, hvad du laver, og hvilke risici virksomheden har.
Hvorfor skal jeg få overblik over forsikring som erhvervsdrivende?
Private forsikringer er beregnet til private forhold. Som erhvervsdrivende bør du derfor få overblik over, hvordan du og virksomheden skal være forsikret, så dækningen passer til det, du laver.
Skal jeg have forsikring, før jeg får kunder?
Det er en god idé at få styr på forsikringen tidligt. Så ved du, hvordan du er stillet, hvis der sker noget i forbindelse med dit arbejde.
Hvornår bør jeg gennemgå mine erhvervsforsikringer?
Du bør gennemgå dem, når virksomheden ændrer sig. Fx hvis du får flere kunder, køber nyt udstyr, flytter i andre lokaler, får ansatte eller ændrer arbejdsområde.
Book opringning eller møde
Har du et spørgsmål, så ringer vi dig gerne op. Send os blot en besked
Kontakt til assurandør
Vi er en del af dit nærområde. Find din lokale assurandør og bestil et møde.
Medarbejdere
Vi er flere end 100 medarbejdere, som arbejder for at skabe mere tryghed for dig.
Besøg os
Vestjylland Forsikring
Bredgade 19 6920 Videbæk
Åbningstider
Mandag: 8.15 - 17.00
Tirsdag-torsdag: 8.15 - 16.00
Fredag: 8.15 - 15.00
Ring til os
Telefon: 96 94 96 94