Har du også fået en sms, der ser ud til at komme fra banken eller et pakkefirma? Eller måske et opkald fra en, der udgiver sig for at være fra politiet?
Svindlere er gode til at virke troværdige. De kan ændre det telefonnummer eller den afsender, du ser på skærmen, og de forsøger ofte at presse dig til at handle hurtigt.
I 2025 registrerede politiet 768 anmeldelser, hvor falske eller stjålne personoplysninger indgik i svindel med fx lån, kredit eller abonnementer.
Hvad er identitetstyveri?
Identitetstyveri – også kaldet identitetsmisbrug – er, når en ukendt person ulovligt bruger oplysninger som dit navn, CPR-nummer eller din adresse for at opnå en økonomisk fordel.
Det kan fx være at:
- optage lån eller få kredit i dit navn
- købe varer på nettet i dit navn
- oprette et telefonabonnement eller andre abonnementer
- åbne en bankkonto ved hjælp af dine oplysninger
Du opdager måske først misbruget, når du modtager en regning eller et betalingskrav, du ikke kender til.
Sådan beskytter du dine personlige oplysninger
Tag dig god tid
Svindlere forsøger ofte at skabe tidspres. Stop op, hvis nogen beder dig om at handle hurtigt, overføre penge eller udlevere oplysninger.
Undersøg, hvem der kontakter dig
Afbryd opkaldet, hvis du er i tvivl. Find selv virksomhedens, bankens eller myndighedens officielle hovednummer, og ring tilbage. Stol ikke på det nummer, der står på skærmen.
Vær forsigtig med links
Klik som udgangspunkt ikke på links i uventede mails og sms’er. Gå i stedet selv ind på virksomhedens eller myndighedens officielle hjemmeside eller app.
Pas godt på dit MitID
Dit MitID er personligt. Del aldrig bruger-ID, adgangskode eller koder med andre, og godkend kun en handling med MitID, som du selv har sat i gang.
Brug lange og forskellige kodeord
Et stærkt kodeord består af mindst 15 tegn og bruges kun ét sted. Brug også totrinslogin, hvor det er muligt. Du behøver ikke skifte et sikkert kodeord jævnligt, men du skal ændre det med det samme, hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til det.
Tænk over, hvilke oplysninger du deler
Politi, banker og myndigheder vil ikke uopfordret bede dig om at udlevere MitID-oplysninger eller overføre penge via et uventet opkald eller en besked.
Har du mistanke om identitetstyveri?
Reagér hurtigt, hvis du opdager eller har mistanke om, at andre har fået adgang til dine personlige oplysninger. Hvad du skal gøre, afhænger af, hvilke oplysninger der kan være misbrugt.
- Spær dit MitID, hvis du har mistanke om, at det er blevet misbrugt. Du kan gøre det på mitid.dk eller få hjælp hos MitID Support på 33 98 00 10.
- Spær dit betalingskort, og kontakt din bank, hvis dine kort- eller kontooplysninger kan være misbrugt.
- Anmeld identitetsmisbruget til politiet. Gem politianmeldelsen og alle regninger, betalingskrav, mails og andre henvendelser, der kan dokumentere misbruget.
- Opret eventuelt en kreditadvarsel på borger.dk. Den gør virksomheder opmærksomme på, at de skal kontrollere din identitet ekstra grundigt, før de yder lån eller kredit.
- Kontakt de virksomheder eller kreditorer, der sender krav, og fortæl, at din identitet er blevet misbrugt.
- Tjek din NemKonto og dine skatteoplysninger, hvis du er bekymret for, at nogen har ændret din NemKonto eller optaget gæld i dit navn.
Du kan få råd og vejledning hos Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
Vi hjælper dig ved identitetsmisbrug
Har du en indboforsikring hos Vestjylland Forsikring, kan vi hjælpe dig og din husstand med at standse identitetsmisbruget og begrænse konsekvenserne.
Vi kan blandt andet:
- rådgive dig om, hvad du skal gøre
- hjælpe med at afvise uberettigede krav fra kreditorer
- hjælpe med at undgå uberettiget registrering hos et kreditbureau
- yde juridisk bistand inden for forsikringens betingelser
Du betaler ikke selvrisiko for hjælpen.
Forsikringen erstatter ikke et eventuelt økonomisk tab. Den omfatter heller ikke misbrug af din identitet på sociale medier eller misbrug af betalingskort- og kontooplysninger.
Anmeld identitetsmisbruget til politiet, og kontakt derefter os. Gem politianmeldelsen og eventuelle henvendelser fra kreditorer, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.
Her kan du læse forsikringsbetingelserne for identitetstyveri.
Mest stillede spørgsmål
Hvad er identitetstyveri?
Identitetstyveri – også kaldet identitetsmisbrug – er, når andre bruger dine personlige oplysninger uden din tilladelse. Det kan fx være dit navn, CPR-nummer eller din adresse. Oplysningerne kan blandt andet blive brugt til at optage lån, købe varer eller oprette abonnementer i dit navn.
Hvordan opdager jeg identitetstyveri?
Du opdager måske først identitetsmisbruget, når du får en regning, et betalingskrav eller en anden henvendelse, du ikke kan genkende. Reagér, hvis du ser aktivitet eller ændringer, som du ikke selv står bag.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har mistanke om identitetstyveri?
Reagér hurtigt. Hvad du konkret skal gøre, afhænger af, hvilke oplysninger der kan være misbrugt. Det kan blandt andet være relevant at spærre dit MitID eller betalingskort, kontakte din bank og anmelde identitetsmisbruget til politiet.
Gem også regninger, betalingskrav, mails og andre henvendelser, der kan dokumentere misbruget.
Hvad gør jeg, hvis mit MitID kan være blevet misbrugt?
Spær dit MitID, hvis du har mistanke om misbrug. Det kan du gøre på mitid.dk. Du kan også kontakte MitID Support på 33 98 00 10.
Hvad gør jeg, hvis mine kort- eller kontooplysninger er blevet misbrugt?
Spær dit betalingskort, og kontakt din bank hurtigst muligt, hvis du har mistanke om, at dine kort- eller kontooplysninger er blevet misbrugt.
Skal jeg anmelde identitetstyveri til politiet?
Ja, hvis din identitet er blevet misbrugt, bør du anmelde det til politiet. Gem anmeldelsen sammen med anden dokumentation som regninger, betalingskrav, mails og beskeder.
Hvordan kan jeg beskytte mig mod identitetstyveri?
Pas godt på dine personlige oplysninger og dit MitID. Vær særligt opmærksom på uventede opkald, mails og sms'er, hvor du bliver bedt om at udlevere oplysninger, klikke på et link eller handle hurtigt.
Er du i tvivl om, hvem der kontakter dig, så afbryd kontakten. Find selv virksomhedens, bankens eller myndighedens officielle kontaktoplysninger, og tag kontakt den vej.
Hvordan laver jeg et sikkert kodeord?
Brug lange og forskellige kodeord. Et stærkt kodeord består af mindst 15 tegn og bruges kun ét sted. Brug også totrinslogin, hvor det er muligt.
Har du mistanke om, at andre har fået adgang til et kodeord, bør du ændre det med det samme.
Hvor kan jeg få hjælp ved mistanke om identitetstyveri?
Du kan få råd og vejledning hos Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. Hvis dit MitID kan være blevet misbrugt, kan du også kontakte MitID Support.
Book opringning eller møde
Har du et spørgsmål, så ringer vi dig gerne op. Send os blot en besked
Kontakt til assurandør
Vi er en del af dit nærområde. Find din lokale assurandør og bestil et møde.
Medarbejdere
Vi er flere end 100 medarbejdere, som arbejder for at skabe mere tryghed for dig.
Besøg os
Vestjylland Forsikring
Bredgade 19 6920 Videbæk
Åbningstider
Mandag: 8.15 - 17.00
Tirsdag-torsdag: 8.15 - 16.00
Fredag: 8.15 - 15.00
Ring til os
Telefon: 96 94 96 94