Solcelledækningen omfatter anlægget inklusive inverter og et eventuelt batterianlæg.
Når du får solceller, ændrer du dit hus. Husk derfor at få forsikringen med, så den passer til dit anlæg.
Hvornår skal du kontakte os om dit solcelleanlæg?
Kontakt os, hvis du:
- får installeret et nyt solcelleanlæg
- udvider dit eksisterende anlæg
- er i tvivl om, hvad der står på din police
Så kan vi sammen se på, om forsikringen stadig passer til dit hus og dit solcelleanlæg.
Er solceller automatisk dækket af husforsikringen?
Solceller er et tilvalg til husforsikringen. Derfor skal du vælge solcelledækningen, hvis du vil have solcelleanlægget medforsikret.
Er du i tvivl om, hvorvidt dine solceller allerede er med på forsikringen, kan du tjekke din police eller kontakte os.
Er inverter og batterianlæg dækket sammen med solcellerne?
Solcellerne på taget er kun én del af et moderne solcelleanlæg.
Når du tilvælger solcelledækningen, omfatter den dit solcelleanlæg inklusive inverter og et eventuelt batterianlæg. Du skal altså ikke vælge en særskilt dækning til hver del.
Hvilke skader kan ramme et solcelleanlæg?
Solceller sidder udsat på huset og består samtidig af elektriske komponenter. Derfor omfatter solcelledækningen blandt andet glasskader og skader som følge af brand, direkte lynnedslag, kortslutning, induktion og overspænding, storm, snetryk, tyveri og hærværk.
Den konkrete dækning fremgår af din police og dine forsikringsbetingelser.
Hvad skal du have klar, når du kontakter os?
Det gør samtalen lettere, hvis du ved, hvad der er installeret på huset.
Find gerne oplysninger om:
- selve solcelleanlægget
- inverteren
- eventuelt batterianlæg
- ændringer eller udvidelser, du har fået lavet
Er du i tvivl om oplysningerne, hjælper vi dig med at finde ud af, hvad der er relevant.
Læs mere om solcelleforsikring
Læs mere om forsikring af solceller, eller kontakt os, hvis du er i tvivl om din dækning.
Mest stillede spørgsmål
Dækker husforsikringen automatisk solceller?
Solceller er et tilvalg til husforsikringen. Vil du have dit solcelleanlæg medforsikret, skal du derfor have tilvalget med på din forsikring.
Skal jeg fortælle jer, at jeg har fået solceller?
Har du fået installeret solceller, er det en god idé at kontakte os. Så kan vi tjekke, om din forsikring passer til dit hus og det nye anlæg.
Er inverter og batterianlæg med i solcelledækningen?
Ja. Solcelledækningen omfatter solcelleanlægget inklusive inverter og et eventuelt batterianlæg. Delene kræver ikke særskilte tilvalg.
Hvad gør jeg, hvis jeg allerede har solceller, men ikke ved, om de er forsikret?
Tjek din police, eller kontakt os. Så hjælper vi dig med at få overblik over, hvordan dit solcelleanlæg er forsikret.
Book opringning eller møde
Har du et spørgsmål, så ringer vi dig gerne op. Send os blot en besked
Kontakt til assurandør
Vi er en del af dit nærområde. Find din lokale assurandør og bestil et møde.
Medarbejdere
Vi er flere end 100 medarbejdere, som arbejder for at skabe mere tryghed for dig.
Besøg os
Vestjylland Forsikring
Bredgade 19 6920 Videbæk
Åbningstider
Mandag: 8.15 - 17.00
Tirsdag-torsdag: 8.15 - 16.00
Fredag: 8.15 - 15.00
Ring til os
Telefon: 96 94 96 94