Tilbage
Råd til forebyggelse af skader ved skybrud
11-06-2019
Vi har samlet vores bedste råd til, hvordan du forebygger skader ved skybrud her.
Lige nu
- Vær hjemme, hvis du har muligheden eller få en nabo til at holde øje med kælderen.
- Fjern uerstattelige ejendele fra kælder og andre udsatte steder i dit hjem.
- Løft ting fra gulvet. Flyt ting i plastkasser, op på paller eller reoler.
- Tjek døre og vinduer. Er de lukkede og tætte?
- Rens tagrender, nedløbsrør og afløbsriste. Fjern blade og andet skidt, så vandet kan løbe væk.
Langsigtede råd
- Tjek dræn og kloakker mindst to gange om året.
- Grav en regnvandsfaskine ned. Kontakt din kommune for at høre nærmere.
- Installer tilbageløbsstop eller højvandslukke og stop vandet allerede i gulvafløb og toiletter.
- Brug haven til at opsamle regnvand eller lede det væk gennem jorden. Husk dræn eller faskine, hvis du anlægger større områder med belægning.
- Etabler det rigtige fald i haven, så vandet ledes væk fra huset.
Du er altid velkommen til at kontakte os på 96 94 96 94 eller info@vestjylland.dk.
Har du akut brug for hjælp uden for vores åbningstid, er du velkommen til at ringe på 70 15 10 11.