Tæt på

Tilbage

Vestjylland Forsikring har de mest tilfredse kunder - igen

06-11-2023

For 6. gang i løbet af 8 år har Vestjylland Forsikring de mest tilfredse kunder

For 6. gang i løbet af 8 år har Vestjylland Forsikring de mest tilfredse kunder. Resultatet skyldes både skarpt fokus på service og det rette match mellem kunder og selskab, fastslår direktøren.

Vestjylland Forsikring fastholder førstepladsen i kundetilfredshed. Det viser tal fra EPSI Rating Danmark.

”Det er vi naturligvis meget stolte over. Det seneste år har været præget af mange store skader, bl.a. haglskader, så den høje kundetilfredshed viser, at vi leverer den service, som kunderne forventer,” siger adm. direktør Jørgen Ladekjær.

Det er netop Vestjylland Forsikrings overordnede strategi at have de mest tilfredse kunder, og derfor gennemsyrer det alle afdelinger, at kunderne er i fokus, fortæller direktøren.

”Det seneste år har vi fået flere kunder og flere medarbejdere, og samtidig bygger vi til på hovedkontoret i Videbæk. Det betyder en omskiftelig hverdag, og det er medarbejdernes store fortjeneste, at vi midt i det hele holder fast i et skarpt kundefokus. Man mærker i huset, at det ligger dybt, at vi først og fremmest er her for kunderne,” siger Jørgen Ladekjær.

Unikt kendskab til kunder

Vestjylland Forsikring er meget bevidst om at være lokalt forankret, og det har betydning for kendskabet til kunderne, vurderer Jørgen Ladekjær:

”Vi kender vores målgruppe. Vores medarbejdere bor og lever side om side med vores kunder, så vi har et helt naturligt kendskab til, hvad der er vigtigt for dem. Det viser sig også i tilfredsheden, at der er et godt match mellem os og kunderne.”

Landechef for EPSI Rating Danmark, Sofie Breum, peger på vigtigheden af relevans, når selskaber ønsker at være proaktive. Vestjylland Forsikring slår netop de øvrige selskaber på parametrene relevant proaktivitet og interesse. Her vurderer Vestjylland Forsikrings kunder, at de i høj grad bliver mødt med relevante henvendelser og tilbud, og de føler, at deres forsikringsselskab er interesseret i, om de er korrekt dækket af deres forsikringer.

”Nogle selskaber er supergode til at møde kunden med noget, der opleves relevant. Det er ikke let – for det kræver en finger på pulsen og en fornemmelse for forskellige segmenters ønsker og behov,« siger Sofie Breum, der er landechef for EPSI Rating Danmark med indgående kendskab til kundetilfredshed.

Flot niveau

Med en tilfredshed på 85,4 på en skala fra 0-100 løber Vestjylland Forsikring med førstepladsen foran Popermo Forsikring (84,7) på andenpladsen og Lærerstandens Brandforsikring (83,7) på tredjepladsen.  Gennemsnittet for hele branchen er 76,0.

VÆRD AT VIDE

Kundetilfredshed for alle selskaber 2023

Vestjylland Forsikring 85,4
Popermo 84,7
Lærerstandens Brandforsikring 83,7
Aros Forsikring 82,7
GF Forsikring 81,2
PenSam forsikring 78,6
Alka 78,0
IF Forsikring 77,1
Øvrige 76,9
Branchen 76,0
Tryg 75,3
Topdanmark 75,0
Alm. Brand 73,9
Codan 73,0
Købstædernes Forsikring 72,7
Gjensidige Forsikring 72,2


EPSI Rating, er et uafhængigt markedsanalyseinstitut, som har foretaget undersøgelser af kundetilfredshed i forskellige brancher i over 30 år.