Info om skader i forbindelse med graviditet og fødsel

Finanstilsynet har påbudt os at gøre opmærksom på, at enkelte bestemmelser i forsikringsvilkårene for vores tidligere ulykkesforsikring og rejseforsikring har været i strid med ligebehandlingsreglerne, når det gælder graviditet og fødsel.
Tilbage til Nyheder
14. november 2022

Det har på ingen måde været vores hensigt. Vilkårene har svaret til, hvad der tidligere har været almindelige bestemmelser i sådanne forsikringsvilkår.

Bestemmelserne blev ændret i henholdsvis februar og april 2021 og forsikringsvilkårene har siden været i overensstemmelse med gældende regler.

Set i lyset af de nye bestemmelser har vi undersøgt sagsbehandlingen af tidligere anmeldte skader, og der er ikke fundet fejl i sagsbehandlingen.

For at være på den sikre side skriver vi til alle nuværende og tidligere kunder med en ulykkesforsikring og/eller en rejseforsikring med de tidligere bestemmelser.

Vi vil dog også her gøre opmærksom på følgende:

Ulykkesforsikring: Kontakt os, hvis du har haft en ulykkesforsikring hos os indenfor perioden maj 2008 til februar 2021, og hvis du indenfor denne periode har fået en personskade som følge af en pludselig hændelse under fødsel. Du kan kontakte os uanset, om du tidligere har anmeldt skaden eller ej.

Rejseforsikring – afbestillingsdækning: Kontakt os, hvis du har haft en rejseforsikring hos os med dækning af afbestilling indenfor perioden januar 2016 til april 2021, og hvis du eller en medforsikret indenfor denne periode har afbestilt en rejse som følge af opståede graviditetskomplikationer efter bestilling af rejsen uden at have anmeldt det til os.

Du er velkommen

Som nævnt er de nuværende vilkår i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Har du spørgsmål, eller ønsker du, at vi ser på din sag, kan du kontakte os på vestjylland@vestjylland.dk eller på tlf. 96 94 96 94.

Book opringning eller møde

Har du et spørgsmål, så ringer vi dig gerne op. Send os blot en besked

Bestil opringning/møde

Kontakt til assurandør

Vi er en del af dit nærområde. Find din lokale assurandør og bestil et møde.

Find assurandør i dit område

Medarbejdere

Vi er flere end 100 medarbejdere, som arbejder for at skabe mere tryghed for dig.

Se alle medarbejdere

Besøg os

Vestjylland Forsikring

Bredgade 17-21 6920 Videbæk

Åbningstider

Mandag: 8.15 - 17.00

Tirsdag-torsdag: 8.15 - 16.00

Fredag: 8.15 - 15.00

Ring eller skriv til os

Telefon: 96 94 96 94
Mail: vestjylland@vestjylland.dk

Hej
Support billede
Book et møde, eller start en chat med en af vores medarbejdere
Book gratis opringning/møde Chat
💬 Chat med os
Support billede