Lokal støtte glæder direktør i TTH Holstebro

TTH Holstebro er én af flere vestjyske storklubber, som nyder godt af den lokale støtte fra Vestjylland Forsikring.
Tilbage til Nyheder
12. september 2022

Vestjylland Forsikring går meget op i at støtte sports- og kulturlivet i de lokale områder. Det er her, selskabets kunder og medarbejdere mødes om store oplevelser, og derfor er håndboldklubben TTH Holstebro oplagt at være sponsor for.

- Vi ønsker at være tæt på vores kunder, og derfor er det naturligt at sponsorere lokalt. Og det gælder både flagskibet TTH Holstebro, men lige så meget de mindre lokale foreninger. Vi ønsker at give noget igen, som kan være en fordel for området, hvor vores kunder bor. Det går i ring, siger Michael Overgaard, som er assurandør i Holstebro-området.

Og den lokale støtte fra Vestjylland Forsikring værdsættes af direktør i TTH Holstebro, John Mikkelsen.

- Vi er super glade for, at Vestjylland Forsikring bakker op om klubben og det, vi gør for Holstebro og omegn. Vi er jo et samlingspunkt for tusindvis af tilskuere, som får en masse oplevelser og minder sammen. Sponsoraterne er med til at gøre os til en stærk klub på både bredde-, ungdom- og eliteniveau. Og det gør, at vi som lokalklub kan sigte efter en topplacering i den bedste danske række, siger han.

Frivillighed og netværk

Foruden et reklameskilt i Gråkjær Arena sponsorerer Vestjylland Forsikring de frivillige i klubben. Den store, brede målgruppe er hr. og fru Danmark, som brænder for sporten, og som lægger frivillige timer i klubben gennem deres indsats som ildsjæle.

- Vi er særligt glade for, at Vestjylland Forsikring gennem mange år har valgt at bakke op om de frivillige. Det er jo dem, der gør det muligt at drive en håndboldforening som vores, så det er en super tanke, siger John Mikkelsen.

Gennem de 15 år, Vestjylland Forsikring har været sponsor i TTH Holstebro, er der også fordele at høste den anden vej. Den vestjyske håndboldklub har nemlig et stort netværk, som skaber værdi for det lokale forsikringsselskab.

Det fortæller assurandør, Michael Overgaard.

- Gennem TTH får vi adgang til et fantastisk netværk – både til kunderne, men lige så meget det at komme ud i arenaen og se håndbold og møde de frivillige. At hilse på og lige mærke, hvordan de har det. Det kan jeg godt lide, afslutter han. 

Book opringning eller møde

Har du et spørgsmål, så ringer vi dig gerne op. Send os blot en besked

Bestil opringning/møde

Kontakt til assurandør

Vi er en del af dit nærområde. Find din lokale assurandør og bestil et møde.

Find assurandør i dit område

Medarbejdere

Vi er flere end 100 medarbejdere, som arbejder for at skabe mere tryghed for dig.

Se alle medarbejdere

Besøg os

Vestjylland Forsikring

Bredgade 17-21 6920 Videbæk

Åbningstider

Mandag: 8.15 - 17.00

Tirsdag-torsdag: 8.15 - 16.00

Fredag: 8.15 - 15.00

Ring eller skriv til os

Telefon: 96 94 96 94
Mail: vestjylland@vestjylland.dk

Hej
Support billede
Book et møde, eller start en chat med en af vores medarbejdere
Book gratis opringning/møde Chat
💬 Chat med os
Support billede