Nøgleboks ved boligen? Tjek her, hvordan du er dækket

Måske har du set omtale af en sag om nøglebokse og forsikring i medierne. Sagen handler ikke om Vestjylland Forsikring, men vi vil gerne gøre det klart, hvordan du er dækket hos os, hvis en tyv bruger en nøgle fra en nøgleboks.
Tilbage til gode råd
26. april 2026

I Vestjylland Forsikring afhænger svaret af, hvor nøgleboksen sidder, og om der er tale om en helårsbolig eller et fritidshus.

Hvis du har nøgleboks ved din helårsbolig

Har du en nøgleboks ved din helårsbolig, skal den være placeret, så den ikke er synlig eller let at finde. Det kan fx være i en garage, et skur eller et andet sted væk fra døren.

Sidder nøgleboksen synligt ved døren, og bruger tyven nøglen til at låse sig ind, er der ikke tale om indbrud, men om simpelt tyveri. Det har betydning for, hvordan forsikringen dækker. Genstande som kontanter, guld- og sølvsmykker er dækket ved indbrud, men de er ikke dækket ved simpelt tyveri.

Der findes enkelte nøglebokse, der er godkendt af Forsikring & Pension, men det er typisk nøglebokse til erhverv eller fx til hjemmeplejen, som kan åbne nøglebokse med en universalnøgle. Den type nøglebokse må gerne være placeret ved hoveddøren, og hvis der er tydelige tegn på opbrud af nøgleboksen, vil tyveriet blive betragtet som indbrud, selv om tyven har brugt nøglen.

Særligt for fritidshuse

Har du fritidshus, er reglerne lidt anderledes. Her accepterer vi bestemte nøglebokse, fordi nogle udlejningsbureauer kræver nem adgang til nøglen.

Er nøgleboksen placeret ved døren, stiller vi dog krav om, at det skal være én af disse to modeller:

Hvis en tyv bryder nøgleboksen op, og der er tydelige tegn på opbrud, behandler vi tyveriet som indbrud.

Er nøgleboksen ved dit fritidshus gemt et svært tilgængeligt sted, fx i et udhus eller en garage, kan du også bruge en anden model.

Har du spørgsmål til dette, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 96 94 96 90 eller via mail til kundeservice@vestjylland.dk

Book opringning eller møde

Har du et spørgsmål, så ringer vi dig gerne op. Send os blot en besked

Bestil opringning/møde

Kontakt til assurandør

Vi er en del af dit nærområde. Find din lokale assurandør og bestil et møde.

Find assurandør i dit område

Medarbejdere

Vi er flere end 100 medarbejdere, som arbejder for at skabe mere tryghed for dig.

Se alle medarbejdere

Besøg os

Vestjylland Forsikring

Bredgade 19 6920 Videbæk

Åbningstider

Mandag: 8.15 - 17.00

Tirsdag-torsdag: 8.15 - 16.00

Fredag: 8.15 - 15.00

Ring til os

Telefon: 96 94 96 94