Tæt på

Tilbage

Lad op med omtanke og undgå brand

Vi lader elektronik op som aldrig før: Telefoner, ørebøffer, batterier til elcykler og …

Hvert år rykker brandvæsnet ud til ca. 3.500 brande, ca. 400 af dem er relaterede til el. Der er derfor god grund til at have fokus på sikkerheden.

”Brande skyldes ofte de ting, vi kobler på elnettet, og der er al mulig grund til omtanke, når vi bruger vores elektronik,” siger Lars Bue Nørbjerg, der er skadechef i Vestjylland Forsikring og føjer til:

”Vi har set eksempler på, at selv en mindre brand i fx et skab kan forårsage store røg- og sodskader. Det er både dyrt og besværligt at rydde op efter. Og så er det jo alvorligt, at en brand ikke blot kan ødelægge værdier, men kan være livstruende.”

Fokus på opladning

Det kan være fristende at lægge telefonen under puden om natten. Eller det kan virke som en god ide at lade batteriet til cyklen lade op i et skab, så det ikke flyder på et bord.

Man skal blot være opmærksom på, at elektronik, der ligger til opladning, udvikler varme, og hvis batteriet ikke kan komme af med varmen, er der risiko for, at det kan antænde en brand.

Der kan også være risiko for brand, hvis der er en defekt på batteriet eller ledningen. Og har man fx lagt sit cykelbatteri ind i et skab i baggangen, så kan en brand lynhurtigt udvikle sig, hvis den kan få fat i fx tøj, klude eller rengøringsartikler.

3 vigtige råd