Tæt på
Tæt på
Kend kravene til vinterdæk i Europa
I flere lande er der krav om, at bilen skal have dæk, som er godkendt til vinterkørsel
Vinterdæk er endnu ikke lovpligtige i Danmark, men i mange af vores nabolande og populære skiferiedestinationer gælder der andre regler. Bliv klogere på kravene, så du kører sikkert og lovligt på vinterveje i udlandet.
I Danmark er det endnu ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk eller helårsdæk i vinterhalvåret.
Anderledes er det i flere af de lande, hvor danskerne kører på skiferie. Du skal fx have vinterdæk på bilen, hvis du skal køre i Sverige, Tyskland, Frankrig visse dele af Italien og Østrig.
I Norge er vinterdæk ikke et lovkrav, men dækkene skal være egnede til at køre på vinterveje. En dansk bilist i Norge fik frataget kørekortet, da hans bil med sommerdæk snurrede rundt på motorvej E6. Bilisten måtte lade bilen stå, indtil den havde fået vinterdæk på. Det har det norske politi oplyst på X/Twitter.
Reglerne for personbiler i de typiske kør-selv-skiferie-lande er forskellige. Vær bl.a. opmærksom på:
Vinterdæk er ikke et lovkrav i Norge. Men det er ikke tilladt at køre på is- eller sneglatte veje, hvis ikke dækkene har tilstrækkeligt vejgreb med min 3 mm mønster eller er sikret med snekæder.
Det er tilladt at køre med pigdæk fra 1. november til første søndag efter påske. I de nordligste egne (Troms, Nordland og Finnmark) er pigdæk tilladt fra 15. oktober. I Oslo, Trondheim og Bergen skal man betale afgift for at køre med pigdæk.
Øvrigt: Det er lovpligtigt at medbringe advarselstrekant og refleksvest.
Vinterdæk eller fx pigdæk er lovpligtige fra 1. december til 31. marts, når der er vinterføre. Det vil sige veje med sne, is og sjap eller våde veje og en temperatur omkring frysepunktet. Dækkene skal have min. 3 mm dybde, og de skal være mærket med det såkaldte 3PMSF-symbol (bjerg- og snefnug)*.
Det er tilladt at køre med pigdæk fra 1. oktober til 15. april uanset vejr- og vejforhold. Hvis vejr- og vejforhold kræver det, er pigdæk også tilladt uden for perioden.
Snekæder er ikke påbudt, men tilladte når vejr- og vejforhold kræver det.
Øvrigt: Det er lovpligtigt at medbringe advarselstrekant.
Vinterdæk eller helårsdæk er et lovkrav, når der er vinterføre. Dækkene skal være mærket med det såkaldte 3PMSF-symbol (bjerg- og snefnug)*. Det er tilladt at køre med snekæder, og i nogle bjergområder viser skilte, hvis det er et lovkrav. Hastigheden med snekæder er max 50 km/t.
Pigdæk er ikke tilladt. Det er tilladt at benytte snekæder med en max hastighed på 50 km/t. I områder med bjerge vil der være skilte, når det er påkrævet at køre med snekæder.
Øvrigt: Det er lovpligtigt at medbringe førstehjælpskasse, advarselstrekant og refleksvest.
Det er et lovkrav at have vinterdæk på eller have snekæder med, når man kører i områder i fx Alperne og Pyrenæerne i perioden 1. november til 31. marts. Der bliver skiltet med krav om vinterdæk/snekæder. Dækkene skal være mærket med det såkaldte 3PMSF-symbol (bjerg- og snefnug)* og have en min. dybde på 3,5 mm.
Max hastighed med snekæder er 50 km/t.
Pigdæk er tilladt fra 1. november til sidste søndag i marts på biler under 3.500 kg. Max hastighed med pigdæk er 90 km/t.
Øvrigt: Det er lovpligtigt at medbringe advarselstrekant og refleksvest
Det er et lovkrav at have vinterdæk på bilen fra 1. november til 15. april, når det er vinterføre med sne, slud eller is på vejene. Dækkene skal være mærket med M+S* og have en mønsterdybde på min 4 mm.
OBS: Det førerens ansvar, at der er det nødvendige udstyr. Så tjek det, hvis du lejer en bil.
Pigdæk er tilladt for biler under 3.500 kg i perioden 1. oktober til 31. maj. Pigdæk skal være monteret på alle fire hjul og på evt. anhænger. Max hastighed med pigdæk er 100 km/t på motorvej og 80 km/t på landevej. Kører man med pigdæk, skal der sættes et ”pigdæks-mærkat” i bagruden. Det kan fx købes på tankstationer.
Snekæder er tilladt, når vejen er dækket af is eller sne. Anbefalet hastighed er 50 km/t.
Snesokker kan lovligt bruges som et alternativ til snekæder, når der er is og sne på vejene i Østrig. De skal leve op til Önorm V5117/ V5119 og til den europæiske standard EN 16662.
Bemærk dog, at hvis der bliver skiltet med snekæder og/eller teksten ”Schneeketten sind vorgeschrieben”, skal bilen have snekæder på. Det kan også være tilfældet ved pludseligt snefald, hvor der endnu ikke er skiltet.
Øvrigt: Det er lovpligtigt at medbringe førstehjælpskasse, advarselstrekant og refleksvest.
Vinterdæk er ikke et lovkrav undtagen i Aostadalen. I Aostadalen skal bilen have vinterdæk på bilen eller have snekæder med. Det gælder fra 15. oktober til 15. april.
Der kan være andre områder, hvor der bliver skiltet med krav om snekæder. I disse områder bliver vinterdæk også accepteret.
Pigdæk er tilladt fra 15. november til 15. marts for biler under 3.500 kg. Maks hastighed med pigdæk er 120 km/t på motorvej og 90 km/t på landevej. Alle bilens jul – og evt. anhænger skal have pigdæk.
Øvrigt: Det er lovpligtigt at medbringe advarselstrekant og refleksvest.
OBS: Skal du stå på ski i Italien, skal du desuden huske at have bevis på din personlige ansvarsforsikring. Hvis ikke du har et bevis, risikerer du at blive frataget liftkort og få en bøde. Hos Vestjylland Forsikring er denne ansvarsforsikring en del af indboforsikringen.
Vinterdæk er ikke et lovkrav, men du risikerer bøder, hvis du uden vinterdæk hindrer trafikken.
Pigdæk er tilladt mellem 1. november og 30. april – dog ikke på motor- og motortrafikveje (undtaget vejtunnelerne San Bernardino og St. Gotthard).
I visse områder viser skiltning, at man skal køre med snekæder, som min. skal monteres på de hjul, der trækker.
Øvrigt: Det er lovpligtigt at medbringe advarselstrekant.
Der er ingen krav om vinterdæk.
Det er tilladt at køre med snekæder, hvis der er sne på vejene. Derimod er det forbudt at køre med pigdæk.
Øvrigt: Det er lovpligtigt at medbringe advarselstrekant og ildslukker.
M+S (Mud + Snow) er en mærkning af typegodkendte vinterdæk.
3PMSF-mærket (3 Peak Mountain Snowflake) viser tre bjergtinder og et snefnug. Det er en standardiseret EU-mærkning, som angiver, at dækket lever op til fastsatte krav ved kørsel på snedækkede veje.
3PMSF er en supplerende mærkning til M+S-mærkede dæk.
M+S-mærkede dæk er egnet til brug i mudder og nyfalden eller smeltende sne, hvor 3PMSF-mærket viser, at dækket også er egnet til brug under hårde sneforhold.
3PMSF-mærket.
Kilde: Vi har samlet oplysningerne i oversigten fra FDM, EU’s side Your Europe og Færdselsstyrelsen. Oplysningerne vedrører personbiler.
Du er altid velkommen til at kontakte os på 96 94 96 94 eller info@vestjylland.dk.
Har du akut brug for hjælp uden for vores åbningstid, er du velkommen til at ringe på 70 15 10 11.