Tæt på

Tilbage

Medvind hos kunderne

28-02-2019

Stor tilfredshed smitter af på tilgangen af nye kunder.

Målt på kundetilfredshed, landede Vestjylland Forsikring i 2018 på en førsteplads blandt landets forsikringsselskaber. En bedømmelse, der giver medvind til det kundeejede selskab på flere fronter.

- Vi er rigtig stolte af førstepladsen i den landsdækkende EPSI undersøgelse af kundetilfredsheden. Satsningen på nærhed og personlig service har stor værdi for kunderne, og det er med til at trække nye til, siger direktør Jørgen Ladekjær.

Vestjylland Forsikring fik sidste år, en netto tilgang af nye kunder på hele 5,6 procent. Succesen skyldes, at flere af kunderne bliver i selskabet i mange år. Samtidig kommer der mange nye kunder i butikken.

Overskud og stor egenkapital       

Ud over flere kunder, kom Vestjylland Forsikring positivt ud af regnskabsåret 2018 med et overskud på 6,5 millioner, efter skat.

Resultatet skal ses i lyset af, at den primære del, forsikringsforretningen forløb som forventet, med et samlet overskud på 27,3 millioner kroner.

Over for det tal står resultatet fra investeringsvirksomheden, hvor Vestjylland Forsikring fik et utilfredsstillende resultat, med et minus på sammenlagt 20,9 millioner kroner.

- Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Men vi er blevet ramt af et vanskeligt og uroligt marked, hvor faldende aktiekurser på en del af investeringsporteføljen, sammen med lave renter, har givet et gevaldigt hak i tuden, fortæller Jørgen Ladekjær.

Købet af Vestjysk Bank aktier, betød at Vestjylland Forsikring i 2017 havde en urealiseret kursgevinst på hele 43 mio. kr. I 2018 har selskabet, omvendt, måttet inkassere et urealiseret tab på 19 mio. kr.

Direktøren hæfter sig dog ved, at Vestjylland Forsikring, fortsat, har en stærk og sund økonomi. Egenkapitalen udgjorde 457,6 millioner kroner ved udgangen af 2018.

Nye digitale løsninger

Vestjylland Forsikring har dog ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene. Nu skal der bygges videre på kundefremgangen og den store tilfredshed blandt kunderne. Det sker, blandt andet, med lanceringen af ny, gratis APP i løbet af foråret 2019.

- Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre vores service til gavn for kunderne. Det sker både på traditionel vis, men også med den nye APP. Her kombineres smarte, digitale løsninger med personlig betjening. På den må bliver vi endnu mere tilgængelige i fremtiden, lover Jørgen Ladekjær.

 

Book et
gratis møde

Aftal et møde med en af vores assurandører. Her får du gratis og uforpligtende rådgivning. Vi kommer gerne, når du har tid.

Book nu