Tæt på

Tilbage

Vestjylland Forsikring har fortsat de mest tilfredse kunder

11-11-2019

For andet år i træk topper Vestjylland Forsikring listen over kundetilfredshed

Det viser en ny undersøgelse fra det uafhængige analysefirma, EPSI Rating Danmark.

Med en tilfredshedsscore på 85,8 forbedrede Vestjylland Forsikring – som det eneste selskab i top 4 – resultatet fra 2018 med 0,1 indekspoint. Og de nye tal fra 2019 glæder direktør i Vestjylland Forsikring, Jørgen Ladekjær. 

- Inden for de sidste fire år har vi haft de mest tilfredse kunder i tre af årene, mens vi blev nummer to ét år. Det viser bare, at det ikke er en enlig svale, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.

Vestjylland-DNA

Topplaceringen skyldes blandt andet, at Vestjylland Forsikring scorer højt på personlig betjening, hurtige svartider og har imødekommende og dygtige medarbejdere, som hjælper, når der er brug for det.

- Den flotte placering kan kun lade sig gøre, fordi vi har medarbejdere med det rette Vestjylland-DNA. Vi vil virkelig kunderne det bedste og forsøger at hjælpe dem, når de bliver udsat for en skade eller har brug for ændringer til deres forsikringer. Og det er jo dejligt at se, at det bliver afspejlet i undersøgelsen, siger Jørgen Ladekjær.

Det gode image er vigtigt

En anden ting, som Vestjylland Forsikring møder anerkendelse for i undersøgelsen, er deres image. Og det glæder Jørgen Ladekjær, da det også er et fokuspunkt internt.

- Vi arbejder meget med vores image, og vi kan se, at vi har flyttet os i forhold til sidste år. Det bekræfter os i, hvor vigtigt det er at fortælle vores kunder, hvad vi gør for dem og endnu vigtigere er det, at vi gør os umage for at leve op til vores image, det er troværdighed.

- Det er ikke nok bare at fortælle om ens værdier. De skal udleves i hverdagen, og det har vi meget fokus på, siger Jørgen Ladekjær og fortæller, at én af deres kerneværdier er at give tilbage til de lokalområder, hvor vi indtegner forsikringer.

Ikke kun fokus på forsikringer

Generelt tror Jørgen Ladekjær på, at den høje kundetilfredshed skyldes, at de i Vestjylland Forsikring ikke kun fokuserer på forsikringer. Som kundeejet selskab fokuserer de på at skabe en god oplevelse for kunden. 

En vigtig del af kundeoplevelsen er i dag, at det skal være nemt.

- Vi ser en klar tendens til, at kunderne i højere grad vægter, at det skal være nemt, trygt og bekvemt at have med sit forsikringsselskab at gøre. Det arbejder vi selv hver dag på at gøre, og ud fra undersøgelsen kan vi heldigvis se, at vi også lykkes med det, afslutter Jørgen Ladekjær.

Overblik over kundetilfredsheden blandt private kunder i 2019

Vestjylland Forsikring 85,8
LB Forsikring 84,2
Aros Forsikring 84,1
Popermo Forsikring 83,3
Alka 81,7
Bauta 81,6
Runa 79,8
GF Forsikring 79,7
If 77,9

                                    

Branchen 77,2
Øvrige 77,4
Tryg 76,2
Codan 76,1
AlmBrand 75,5
Topdanmark 75,3


Undersøgelsen er foretaget på baggrund af telefoninterviews med 3351 danske forsikringskunder.

Samtlige indeks opgøres på en skala fra 0 til 100. Jo højere indeksværdi, desto bedre oplever kunderne deres forsikringsselskab. Gennemsnittet for virksomhederne findes normalt i området fra indeks 60 til 75.

Virksomheder, som har et indeks på over 75, har en stærk position blandt deres kunder, mens virksomheder, som har et indeks under 60, har en risiko for at miste kunder og dermed markedsandel.

Kilde: EPSI Rating Danmark

Årets kundeejede forsikringsselskab

Vi har vundet prisen som årets kundeejede forsikringsselskab. Kåringen er foretaget af online avisen FinansWatch i samarbejde med revisionsfirmaet EY, og er på baggrund af resultaterne i regnskabet 2019. 

Læs mere om kåringen her.