Husk cykellygter

Tilbage til gode råd
11. november 2024
Cykellygter redder liv og sikrer trygge cykelture for dig og dit barn, især i vintermørket. Vi har samlet regler og gode råd til ekstra sikkerhed i cykelsadlen.

Heldigvis er cykellygter en lille investering, som kan redde liv og gøre din – og dit barns - cykeltur til en tryg og sikker oplevelse. Især nu, hvor dagene bliver kortere og mørket varer længere.

Derfor gør vi opmærksom på flg.

Synligheden er afgørende: I mørket bliver synsfeltet begrænset, og uden cykellygter er der stor risiko for uheld. Lygter gør det lettere for andre at bedømme din afstand og fart, og det giver dem tid til at reagere – og undgå sammenstød.

Det siger loven: I Danmark er det lovpligtigt at have cykellygter tændt fra solnedgang til solopgang og i situationer med f.eks. tåge eller kraftig regn. Du skal have én hvid eller gul forlygte og én rød baglygte, og begge lygter skal være synlige fra mindst 300 meters afstand.

Det er nemt: Moderne cykellygter er små, lette og giver en kraftig lysstyrke. LED-lygter har en længere levetid, bruger mindre energi og leverer et klart, hvidt lys, som både oplyser vejen og gør dig synlig for andre. Mange lygter har også genopladelige batterier, som let kan oplades via USB.

Ekstra sikkerhed: Kombiner gerne dine lygter med reflekser på cykel, hjelm og fluorescerende tøj, der kan ses fra lang afstand. Reflekser på dækkene, pedalerne og andre dele af cyklen giver et ekstra lag af synlighed, som gør, at du bliver endnu mere synlig fra alle vinkler.

Tjek lygterne: Vedligehold cykellygterne og oplad dem/skift batterier jævnligt. Sørg for, at lygterne sidder fast og ikke har skader. Hav eventuelt nogle ekstra klar, så du eller dit barn ikke ’tager chancen’ og kører uden lygter en travl morgen.

God sikker cykeltur!

Book opringning eller møde

Har du et spørgsmål, så ringer vi dig gerne op. Send os blot en besked

Bestil opringning/møde

Kontakt til assurandør

Vi er en del af dit nærområde. Find din lokale assurandør og bestil et møde.

Find assurandør i dit område

Medarbejdere

Vi er flere end 100 medarbejdere, som arbejder for at skabe mere tryghed for dig.

Se alle medarbejdere

Besøg os

Vestjylland Forsikring

Bredgade 17-21 6920 Videbæk

Åbningstider

Mandag: 8.15 - 17.00

Tirsdag-torsdag: 8.15 - 16.00

Fredag: 8.15 - 15.00

Ring eller skriv til os

Telefon: 96 94 96 94
Mail: vestjylland@vestjylland.dk

Hej
Support billede
Book et møde, eller start en chat med en af vores medarbejdere
Book gratis opringning/møde Chat
💬 Chat med os
Support billede